Om gohosting.dk
Du får IT som passer til dig og din virksomhed – det er vores udgangspunkt og vores mål!
Gohosting.dk er en moderne og professionel IT-virksomhed – vi valgte vores navn af 3 årsager:
Vi driver vores virksomhed på og over nettet, fordi hosting kører på den måde med en terminal server løsning. Naturligvis har vi hyppige besøg hos vores kunder med rådgivning, installation, service, support – eller af andre årsager, hvor vi kommer forbi hos dig.
Vores kerneområde er hosting og vores navn kan læses på dansk/jysk også: go’ hosting. God hosting er, hvad vi leverer og et område, som vi hele tiden udvikler og optimerer
Helt enkelt udtrykker vores navn Gohosting.dk hjemmesiden: www.gohosting.dk
Den ”hostede” eller decentrale måde at køre IT på breder sig – både til virksomheder og private. Systemerne og nettene bliver stadig bedre – og der findes mange IT-relaterede produkter, som du kan have med dig overalt. Smartphones og tablets kan meget i dag og bruges til synkronisering, opslag, upload og i det hele taget arbejde eller underholdning undervejs. Dermed er behovet til stede for at have sine data og applikationer tilgængelige altid, overalt. Det er vores mission at gøre dit IT nemt, effektivt og tilgængeligt – så det passer til din virksomhed og måden, du driver den på.
Vi anvender vores mission i dagligdagen, når vi skal rådgive dig som kunde – hvilken IT-løsning vil gøre det nemt og effektivt for dig som kunde? Hvad vil være mest hensigtsmæssigt for dig? Det er udgangspunktet for vores rådgivning og måden at opbygge vores systemer og support på.

